Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sandwichelementer med styr på brandsikkerhed

En arbejdsgruppe i Betonelement-Foreningen har udarbejdet en bulletin om sandwichfacader med brandbar isolering. Bulletinen opstiller forudsætninger for isoleringsmateriale uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.

Illustration: NIRAS

Bulletinen konkluderer på baggrund af brandtest i fuld-skala af udsnit af en facadevæg udført på Dansk Brandteknisk Institut, at simple lokale tiltag effektivt kan afdække ikke-ubrandbar isolering ved bl.a. at anvende kantisolering af stenuldsisolering.

– Man kan ikke ukritisk anvende EPS-isolering eller andet ikke ubrandbar isolering uden at tænke sig grundigt om, både i forhold til isoleringsevnen, brandsikkerhed og CO2-aftryk, siger Gunnar Hansen fra CRH Concrete, der er medlem af arbejdsgruppen i Betonelement-Foreningen.

I starten af projektet udviklede NIRAS en model til at beregne temperaturfordelingen i betonelementer med forskellige varianter af brandhæmmende isolering og foreslog ud fra det en forsøgsopstilling med isolerede elementer.

De blev støbt hos DS Elcobyg og efterfølgende udsat for en brandtest på Brandteknisk Institut. Men det viste sig, at simuleringen af temperaturerne beregnet med modellen ikke stemte overens med resultatet af brandtesten.

– Der skete åbenbart noget undervejs, som beregningsprogrammet ikke kunne tage højde for. Derfor endte det med, at vi fik lavet den nye bulletin, som anviser en måde at lave brandstop på i kanten af et facadeelement, uanset om det er i et vindueshul eller ved en elementsamling, forklarer Gunnar Hansen og understreger, at det er godt, at der nu er vished om, at der findes løsninger, som kan dokumentere en tilstrækkelig brandsikkerhed.

Læs hele artiklen i Magasinet Beton 3-2021