Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Mørtel til elementfuger er ikke bare mørtel

Sammenstøbning af betonelementer er et emne, som der er stor fokus på for øjeblikket. I den forbindelse er BEF Bulletin no. 5 ved at blive opdateret, og der indføres snart kontrol af arbejdet på byggepladsen igennem udførelsesstandarden DS 2427.

Et af de emner, som også behandles i bulletinen, er valg af mørtel til fuger og understøbninger samt udstøbning af korrugerede rør. Sammenstøbning af vandrette dæk- og kantfuger foregår typisk med fugebeton fra en fabriksbetonproducent, som produceres i henhold til betonstandarden DS/EN 206 med en given styrkeklasse.

Til de andre fuger og rør anvendes oftest elementfugemørtel blandet på byggepladsen i en putzmeisterpumpe eller lignende. Mørtlen leveres som færdigblandet tørmix i sække eller silo, hvor der skal tilsættes vand efter leverandørens anvisning. Blanding af tørmix og vand sker normalt i en blande-snegl i selve pumpen og ikke i en tvangsblander som på betonfabrikken.

Det er vigtigt at både den projekterende og den udførende er opmærksomme på de forskellige krav og produktionsforhold for de to materialetyper både ved valg og brug af materiale til sammenstøbning af elementer.

Ingen mulighed for CE-mærkning
Elementfugemørtel indgår i de permanente bærende konstruktioner på lige fod med de betonelementer, som fugerne binder sammen – og som typisk er CE-mærkede. Der findes dog ikke noget krav om CE-mærkning af elementfugemørtler, da der ikke findes nogen harmoniseret produktstandard at CE-mærke efter. Mørtler beregnet til pudsning og opmuring skal CE-mærkes efter DS/EN 998-1 og -2.

Mørtler til betonreparationer og forstærkninger skal CE-mærkes efter DS/EN 1504 serien, som blandt andet også omfatter limankre og injiceringsprodukter til udfyldning af revner i beton. Materialekravene til elementfugemørtlerne er ikke nødvendigvis dækket af disse standarder.

Mørtelstyrker skal korrigeres
Det er vigtigt at sikre sig, at man taler om den samme styrkeværdi, når der bestilles materialer til elementfuger:

Styrkeprøvning af mørtler foregår hos producenterne, og der anvendes typisk en prøvningsmetode, hvor mørtlen blandes og vådlagres i laboratoriet, hvorefter 40 mm mørtelterninger belastes til trykbrud (se foto af mørtelterning).

Denne metode er forskellig fra beregningsgrundlaget i Eurocode 2, som baserer sig på karakteristiske cylinderstyrker, hvor der normalt anvendes 150*300 mm cylindre til trykstyrkeprøvning. Derfor er det en forudsætning at mørtelproducenterne omregner mørtelstyrkerne til karakteristiske cylinderstyrker.

Størrelseseffekten er velkendt, og generelt er det sådan, at et lille prøveemne giver større styrke end et stort – alt andet lige. Derfor skal styrkerne målt på en mørtelterning omregnes til en betoncylinder, hvilket medfører en faktor 0,85. Den statistiske behandling af prøvningsresultater til bestemmelse af den karakteristiske styrke kan bl.a. findes i BEF Bulletin no. 5 og følger princippet i DS/EN 206.

Byggepladsfradrag
Bulletinen indeholder også beskrivelse af et såkaldt byggepladsfradrag – typisk svarende til at producenten reducerer styrkeklassen et trin ned i forhold til resultatet fra produktionskontrollen. Fradraget dækker over den variation, som naturligt findes mellem, på den ene side mørtel blandet i en tvangsblander i et laboratorium med kalibrerede vægte og stor nøjagtighed i blanding og dosering. Og på den anden side blanding på byggeplads i pumpesneglen, som kun tager nogle få sekunder, og en mindre nøjagtig dosering af blandevandet. Ydermere bliver prøveemner i laboratoriet normalt kompakteret på et vibrationsbord i modsætning til mørtlen på byggepladsen, hvilket også har en betydning for den målte styrke.

Boksen nedenfor viser et eksempel, hvor producenten i sit prøvningslaboratorium opnår en middelværdi på 53 MPa i sin løbende produktionskontrol – målt på mørtelterninger. Men den reelle styrkeklasse for beton, som han kan stå inde for på byggepladsen og som skal deklareres i henhold til Bulletin no. 5, ligger kun på 35 MPa. Det er denne styrkeklasse, som skal holdes op imod den projekterendes grundlag for bygningens bærende konstruktionsdesign og ikke styrken målt på mørtelprismer.



Det er håbet at Bulletin no. 5, sammen med de nye kontrolregler for udførelse af betonarbejdet på byggepladsen, vil medvirke til at hæve kvalitetsniveauet for byggeriet i Danmark.