Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Lavenergiboliger af letbetonelementer - lige til højrebenet

Det er muligt med minimale meromkostninger at bygge lavenergihuse af letbetonelementer uden at gå på kompromis med arkitektur og komfort

Fremtidens lavenergiboliger kan bygges med nutidens velkendte byggematerialer. Men det kræver omtanke og samarbejde. Det er nogle af erfaringerne fra et udviklingsprojekt, som Let-betonelementgruppen BIH har taget initiativ til. Projektet opstiller løsningsmodeller for at bygge et etagehus og et parcelhus med helvægge af letbeton, så de opfylder energiklasserne i henholdsvis BR 08, lavenergiklasse 2, 1 og 0. Sidstnævnte svarer til den tyske passivhusklasse.

"Som bygherre får man idéen til et hus. Arkitekten tegner og ingeniøren beregner. Men alle parter skal samarbejde fra starten, hvis målet er et hus i lavenergiklasse 0. Også udførelsen skal følges nøje, for der er ikke spillerum til at springe let hen over nogen detaljer," forklarer Flemming Hoff Jakobsen fra det rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen i Vejle, der har foretaget beregningerne i projektet, mens C.F. Møller har tegnet projektets trekantede parcelhus og fleksible etagebolig.

Ned med betonmyterne
BIH har iværksat udviklingsprojektet om lavenergiboliger af letbetonelementer blandt andet for at aflive en verserende myte om, at lavenergiboliger nødvendigvis skal bygges af træ. Myten skyldes, at den tykke isolering i lavenergihuse angiveligt kan give statiske problemer i betonbyggeri. Afstanden mellem for- og bagmur bliver simpelthen for stor.

"Det problem er blevet løst til projektet. Der er udviklet en ydervægskonstruktion med plads til 400 mm isolering mod typisk 150 mm. Derudover er der en masse andre fordele ved at bygge lavenergiboliger i letbeton såsom materialets evne til varmeakkumulering, betonens tæthed og statiske egenskaber samt lavt CO2-udslip," fortæller Flemming Hoff.

Minimale meromkostninger
Flemming Hoff forudser, at efterhånden som efterspørgslen fra byggebranchen og forbrugerne stiger, vil producenter i stigende grad tilpasse byggematerialer til at bygge lavenergihuse. Der-med bliver det billigere at bygge i de mere krævende energiklasser.

"Det er spændende at være med blandt de første, som udvikler lavenergiboliger. I Tyskland er de langt foran og har allerede mange erfaringer. Herhjemme tænker folk stadig mere på beliggenhed end energiforbrug, når de køber bolig," vurderer Flemming Hoff og fortsætter:

"I Tyskland er meromkostningen ved at bygge et passivhus på under 5 procent. Over en 10-årig periode håber jeg, at vi i Danmark kommer ned på samme niveau. Lige nu vil et 150 kvadratmeters parcelhus koste 80-100.000 ekstra at bygge. Til gengæld får man en årlig energibesparelse på 5-10.000 kroner," siger Flemming Hoff.

Krav og løsninger til branchen
Det kan ganske snart blive nødvendigt for den danske byggebranche at komme mere i gang med at bygge lavenergihuse. Fra politisk hold lægges op til, at fra 2010 skal nye bygninger bruge 25 procent mindre energi end i dag, svarende til lavenergiklasse 2. Og i 2020 skal nye bygninger bruge 75 procent mindre energi end i dag, hvilket svarer til lavenergiklasse 0.

Projektets resultater bliver samlet i et idékatalog, der stilles til byggebranchens rådighed, så lavenergibyggeri med letbetonelementer i højere grad end tidligere ligger lige til højrebenet. Desuden afholder BIH i starten af september to temamøder for arkitekter og andre interesserede, hvor projektets erfaringer uddybes.

"Der er faktisk mange måder at blande kortene. Vi udarbejder et hæfte, som kan hjælpe med at skabe overblik. Øger man eksempelvis isoleringen kan det give mulighed for større vinduer. BIH-materialet bliver et godt redskab til projekterende," siger teknisk chef Erik Fredborg fra Ex-pan, der har været projektleder af udviklingsarbejdet i BIH-projektet.

Fakta: Fordele ved lavenergibyggeri i betonelementer:

  • Varmeakkumulering: Væggene optager varme i løbet af dagen og afgiver den langsomt, når det bliver køligt om natten, hvilket mindsker temperaturudsving og energiforbrug.
  • Holdbarhed: Lang levetid i det danske klima
  • CO2: Nye undersøgelser viser en bedre CO2-balance end i letbyggeri med træ og gips.
  • Kort byggetid: Hurtig lukning af bygningen mindsker risiko for fugtskader.
  • Akustik: Betonelementer dæmper støj.


Fakta om BIH-projektet:

  • Målet med BIH's projekt er at udvikle et parcelhus og et etagehus, der med ændringer af blandt andet konstruktionsdetaljer kan tilpasses både nuværende krav, lavenergiklasse 2 og 1 samt en projektdefineret lavenergiklasse 0, der svarer til den tyske passivhus-klasse. Projektets resultat bliver et idékatalog, der stilles til byggebranchens rådighed.
  • Projektet løber fra oktober 2007 til juni 2008. I starten af september afholdes to temamøder om projektet for arkitekter og øvrige interessenter i byggeriet.
  • Et lavenergihus er en bygning, der opnår godt indeklima og god totaløkonomi ved ekstremt lavt energiforbrug. Lavenergihuse i laveste klasse er så tætte, at de typisk kan opvarmes alene ved ventilation.
  • I de nuværende energiklasser får et parcelhus på 150 m2 tilført 85 kWh/m2/år. Lavenergiklasse 2: 61 kWh/m2/år. Lavenergiklasse 1: 42 kWh/m2/år. Lavenergiklasse 0: 21 kWh/m2/år.
  • Vigtige virkemidler i lavenergihuse er: Optimal placering af bygning, rum og vinduer i forhold til solvarme og dagslys, god isolering, tæt bygning, ingen kuldebroer, god solafskærmning og udluftning om sommeren samt individuel styring af varmetilførsel i alle rum.


Billedtekster:
1. Resultatet af BIH's projekt formidles på to temamøder og i et idékatalog med tegninger og beregninger til projektets to lavenergihuse, der stilles til byggebranchens rådighed, så lavenergibyggeri af letbetonelementer i højere grad end tidligere ligger lige til højrebenet. Illustrationer: C.F. Møller.



For yderligere oplysninger:
Teknisk chef Erik Fredborg, EXPAN, tlf. 76 37 79 40
Afdelingsleder Flemming Hoff Jakobsen, Hundsbæk & Henriksen, tlf. 79 43 53 00
Arkitekt og afdelingsleder Mette Nymann, C.F. Møller, tlf. 76 42 86 63
Forskningschef Søren Aggerholm, Statens Byggeforskningsinstitut, tlf. 45 74 23 97

Vedrørende pressemateriale:
Karen Grønkjær Kjeldsen, Kragelund Kommunikation, tlf. 87 88 20 20