Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Elementer af letbeton giver arkitekten frihed

Mange vil gerne bo unikt. Derfor vælger flere og flere letbetonelementer til at realisere drømmen om det unikke hus, som samtidig er i byggeteknisk topklasse.

Danskernes drømmebolig er individuel, smuk og spændende. Derfor vælger bygherrer og arkitekter i stigende grad helvægge og dæk af letbeton til såvel parcelhuse som etageboliger, fordi de på den måde får arkitektonisk og konstruktionsmæssig frihed til at skabe spændende, bæredygtigt og rationelt byggeri med kort byggetid og god økonomi.

"Vi oplever, at flere og flere lægger vægt på muligheden for at skabe unikke bygninger - og samtidig have vished for, at alt det tekniske er i orden. Letbetonelementer sikrer, at råhusets stabilitet og styrke, brandegenskaber, lydisolering og energibehov er optimale. Det skyldes, at letbetonelementer altid skræddersys til det konkrete byggeri af kompetente teknikere", siger Dansk Beton Letbetonelementgruppens formand Karsten Jensen fra Gandrup Element A/S.

Bygningens udseende er helt op til arkitekten, som frit kan vælge facademateriale for at opnå netop det ønskede udtryk. Elementer af letbeton kombineres nemt med elementer af "tungere" beton for at optimere bygningens konstruktion både med hensyn til styrke og stabilitet.

Dansk Beton Letbetonelementgruppen har udvalgt tre spændende byggerier, der demonstrerer friheden til at bygge individuelt med letbetonelementer. Det er smukt og spændende byggeri med stor æstetisk værdi - og samtidig byggeri i teknisk topklasse.

Flotte facader på Fuglsang Næs
Elementer af letbeton giver også frihed til at bygge i højden. Det er fem punkthuse med i alt 25 eksklusive ejerboliger ved Fuglsang Sø i Herning et bevis på. Husene er opført af M2. CEBRA a/s har designet bygningerne efter udsigten og solens gang - og til fulde udnyttet letbetonelementernes fleksibilitet ved at arbejde i tre etager, med skrå vægge og spændende vinduesplaceringer, der både giver gode lysforhold inde og skaber facader med et fantastisk, friskt og anderledes udtryk.

Liebhaveri i Klampenborg
Det er en arkitektonisk udfordring at bygge nyt i Bellevue lige ved Arne Jakobsens mange byggerier såsom Atriumhusene og Bellevuekrogen. Arkitekt Lars Gitz har taget udfordringen op og tegnet to kædevillaer på Strandvejen i Klampenborg med udsigt over Øresund. Bygherren er Th. Falk-Rønne A/S, der har realiseret det smukke byggeri med brug af letbetonelementer - hvad modernisten og funktionalisten Arne Jacobsen sikkert også ville have gjort i sin tid, hvis han havde haft den mulighed.

Højt til loftet i Mårslet
Kip House er det klassiske saddeltagshus i en ny fortolkning fra arkitektfirmaet 3XN. Det arkitektoniske udtryk er enkelt. Taget giver huset en skarp profil udadtil og skaber en imponerende effekt med højt til loftet inden døre. De skulpturelle former og spændende bygningslinjer er realiseret ved hjælp af letbeton- og betonelementer, der giver arkitekten den fulde valgfrihed, når det gælder facadematerialer. I Kip House er de udvendige vægoverflader pudsede eller beklædt med sortmalet træ, mens taget er belagt med sort tagpap.

Fakta om letbetonelementer

  • Letbeton består af cement, vand og sand samt porøse letklinker, der er fremstillet af brændt ler.
  • Varmeakkumulering: Væggene optager varme i løbet af dagen og afgiver den langsomt, når det bliver køligt om natten, hvilket mindsker temperaturudsving og energiforbrug.
  • Holdbarhed: Lang levetid i det danske klima.
  • CO2: Nye undersøgelser viser en bedre CO2-balance med letbetonelementer end i byggeri med lette byggematerialer.
  • Kort byggetid: Hurtig lukning af bygningen mindsker risiko for fugtskader.
  • Akustik: Letbetonelementer dæmper støj.

Billedtekster:
Fulgsang Næs er opført med en kombination af letbeton- og betonelementer. Cebra a/s har til fulde udnyttet elementernes frihed til at skabe en spændende facade.



Liebhaverboliger i letbeton på Strandvejen i Klampenborg, tegnet af arkitekt Lars Gitz.



Letbeton- og betonelementer har givet 3xN frihed til at bruge lette facadematerialer til at opnå det ønskede udtryk på Kip House.



For yderligere oplysninger:
Formand for Letbetonelementgruppen, Direktør Karsten Jensen, Gandrup Element A/S, 96 54 38 00
Chefkonsulent Anette Berrig, Dansk Byggeri, 72 10 01 91