Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kim Utzon

Vinder af Betonelement-Prisen 2004

Motivering af Gøsta Knudsen, rektor for Danmarks Designskole og formand for Akademisk Arkitektforening (AA).

Betonelement-Prisen har, som navnet antyder, sit udspring i det præfabrikerede betonelementbyggeri.

Efter 1960ernes dynamiske pionertid med præfabrikerede bebyggelser i megaskala fulgte i begyndelsen af 1970erne efter økonomisk stagnation og kritik af miljøet en radikal omstilling til mindre tætte lave boligformer. Det var i denne brydningstid, at Betonelement-Prisen i 1978 første gang blev uddelt.

Målet med prisen var at stimulere brugen af betonelementer i byggeriet ved at appellere til danske arkitekters udfoldelse af deres talent via en overlegen udnyttelse af beton som byggemateriale.

Når der i 2004, 26 år efter Betonelement-Prisens fødsel, sættes fokus på byggeriet i blade og tidsskrifter, er det ofte en skarpt skåret, forfinet modernisme med et centralt rum med delikate materialer, som får opmærksomheden.

Ved en umiddelbar betragtning cementerer dette den udbredte selvforståelse, om dansk arkitekturs høje internationale niveau – en selvforståelse, der kan diskuteres, ifølge den anerkendte designer Bruce Mau, der aktuelt tager pulsen på dansk design og arkitektur.

Karakteristikken “too perfect” stiller spørgsmål til dansk arkitekturs værdigrundlag og giver stof til eftertanke.

Det, den udenlandske kritiker mener, der er galt, er den tæmmede pænhed opnået ved stemningsskabende indpakning på bekostning af grænsebrydende rumlig spændstighed og materiel stoflighed.

Set med priskomiteens optik, der vægter en overbevisende brug af præfabrikerede betonelementer, er det en uheldig udvikling. Brugen af betonelementer reduceres i mange byggerier til de rå etagedæk og skillevægge indpakket til lejligheden med eksotiske træsorter, sprøjtelakerede stålpaneler, finspartlede gipsplader, glas og tynde beklædninger af natursten.

I den sammenhæng skiller årets prisvinder sig ud ved på enestående vis at have udviklet en byggetradition. Enkle robuste bærende søjler, bjælker og dæk dannet af dobbelte T-bjælker udgør grundlaget for spændingsfulde rumlige strukturer og oplevelsesrige detaljer ved bjælkernes vederlag og søjlernes afslutning mod taget og himmelhvælvet.

Den bevidste insisteren på et arkitektonisk slægtskab mellem den bærende konstruktions enkelte dele og den overordnede struktur, der bygger på en sammenstilling af forskellige typer af oplevelsesrige rum, giver ikke alene en velgørende sammenhæng, men også en overbevisende funktionel fleksibilitet.

Konkret kommer det arkitektoniske greb på en fornem måde til udtryk i byggerierne ved Kalkbrænderihavnen i København, Dunkers Kulturhus i Helsingborg samt Rosendahl A/S’ domicil i Hørsholm.

Her er der skabt varierede rum med spændingsfulde forløb og poetiske oplevelser af lyset og betonens sanselige stoflighed. Samtidig er der via den konsekvente anvendelse af typer af rum og elementer etableret et sympatisk
slægtskab med en velgørende helhed.

Det er en så overbevisende arkitektonisk indsats, at priskomiteen med glæde tildeler arkitekt Kim Utzon Betonelement-Prisen 2004.