Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sønderborg Amtsgymnasium

Vinder af Betonelement-Prisen 1985

I en arkitektkonkurrence vandt A5-Tegnestuen sidst i 70'erne konkurrencen om et Amtsgymnasium i Sønderborg på Als.

I 1985 blev gymnasiet og dets arkitekter tildelt betonelementprisen specielt motiveret ved, at man med en skeletkonstruktion af betonelementer havde kunnet udforme et bygværk, der lå meget langt fra det stramme fantasiløse modulbyggeri, men tværtimod har en lang række pædagogiske og menneskelige kvaliteter, som kommer undervisningen tilgode.

Man kan specielt fremhæve det store glasoverdækkede fællesrum, der går som en væksthus-gade gennem hele anlægget, hvortil normalklasser og fagklasser knytter sig i bygningsblokke på 2 etager.

Gymnasiet rummer en særlig rigdom af lys og stoflighed, der i høj grad understreger de kvaliteter, man kan opnå ved betonelementbyggeri.