U-værdi for sandwichkonstruktioner
Med programmet UBetonEl kan man beregne U-værdien af et firkantet betonsandwichelement efter DS 418, samt elementets areal, vægt og tyngdepunkt.
Beregningerne udføres ud fra nogle få hoveddata for elementet. Samtidig med, at disse data indtastes, vises der en opstalt af elementet på skærmen, så man løbende kan kontrollere visuelt, om indtastningerne er korrekte.
Programmet forudsætter i lighed med den bagved liggende standard, at elementet er afgrænset af adiabaiske flader (flader hvor der ikke sker varmetransport igennem), både mod omgivende bygningsdele og mod indsatte døre og vinduer, dvs. at elementet ikke udveksler varme med omgivende eller indbyggede bygningsdele.
Af hensyn til beregning af vægt og tyngdepunkt kan et eventuelt skørt (opragende forstøbning) medtages uden at det påvirker U-værdien.
Der er i programmet kun mulighed for at angive et enkelt hul (vindues- eller dørhul) pr element, men elementer med to eller flere huller kan beregnes ved at opdele det i flere delelementer, hver med højst 1 hul. Delelementerne kan derefter igen sammenlægges og deres samlede U-værdi, areal, højde, bredde, vægt og tyngdepunkt beregnes af programmet.

Nørre Voldgade 106
Postboks 2125