FAQ

Spørgsmål
I søgen efter den regningsmæssige fladelast på huldæk har jeg kigget på mange lastskemaer fra rådgivere og er i den forbindelse faldet over at lette skillevægge næsten altid står defineret som permanent last. Hvilket også gør sig gældende for BEF Betonelementbyggeriers statik sep. 2009 side 3.5. Skal den ikke defineres som en nyttelast JF. DS/EN 1991-1-1:2007 kap: 5.1(5)P?

Svar
Efter EuroCodes skal den ækvivalente fladelast svarende til lette skillevægge "adderes til nyttelasten". Dvs. den ækvivalente fladelast påføres samme partialkoefficient som nyttelasten. I brudgrænsetilstanden påføres ved lastnedføring samtidig lastreduktionsfaktoren y₀ på de fleste etager. Den resulterende værdi gy₀ ligger for de almindelige lastkategorier i størrelsesordenen 0,75 - 1,2 hvilket forekommer rimeligt.

Næste spørgsmål er så, om den projekterende anser lastreduktionsfaktoren y₂ (kvasipermanent del af nyttelast) for den pågældende kategori af nyttelast for rimelig vedrørende de lette vægge i anvendelsesgrænsetilstand og i ulykkesgrænsetilstand.

Eksempelvis for kontorarealer er denne værdi 0,2, hvilket må anses for meget lavt for så vidt angår de lette vægge, så der kan være risiko for nedbøjningsproblemer hvis huldæk dimensioneres på dette grundlag, og værdien forekommer også meget lav i ulykkesgrænsetilstanden, hvor eksempelvis masselasttilfældet håndteres.

Derfor forekommer det at være fornuftigt at specificere den ækvivalente fladelast fra de lette vægge særskilt. Så må den projekterende selv addere denne last til nyttelasten i brudstadiet, og i øvrige grænsetilstande medregne lasten fra skillevæggene som fri permanent last.

Spørgsmål
Hvornår kan man betragte huldæk som dobbeltspændte? Yderligere er mange uforstående med hensyn til last på dækkene, hvor mange forstår det sådan at permanent last i form af gulvopbygninger, installationer og nedhægt loft giver anledning til en reduktion af egenfrekvensen. Burde tyngde ikke give en fordel mht. svingninger i dækkonstruktionen?

Svar
I de forsøg som ligger til grund for programmet var det maksimale forhold mellem feltlængde og spændvidde ca. 3,4, hvilket nok er dækkende for de fleste byggerier.

Det er korrekt, at en forøgelse af den medsvingende masse mindsker accelerationen forudsat at amplitudefaktoren a ikke ændres.

En forøgelse af massen medfører dog også en mindre egenfrekvens, som kan resultere i, at der skal anvendes en større amplitudefaktor a.

Eksempel
Hvis dækkets egenfrekvens ved en lille medsvingende masse er 5,1 Hz er amplitudefaktoren for den kritiske lastkomponent a₃ = 0,06, svarende til en gangfrekvens på  5,1/3 = 1,7 Hz ved gangresonans.

Hvis dækkets egenfrekvens med en lidt større medsvingende masse bliver 4,8 Hz er amplitudefaktoren for den kritiske lastkomponent a₂ = 0,1, svarende til en gangfrekvens på  4,8/2 = 2,4 Hz ved gangresonans.

Alt andet lige betyder dette altså en forøgelse af accelerationen på 67 % (alt andet er ikke lige, idet bl.a. massen er forøget, hvilket betyder en formindskelse af accelerationen proportionalt med massen).

Det er derfor vigtigt, at regne med lidt forskellige forudsætninger når man analyserer sin dækkonstruktion.