Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Bæredygtig letbeton

Letbeton består af naturlige materialer, der findes overalt på jordkloden: sand, grus, kalk, ler og vand. Det betyder, at letbeton kan produceres lokalt, hvilket er en miljømæssig fordel, da transportomkostningerne, og dermed energiforbruget, herved kan holdes nede.

Yderligere er letbetonens gode varmeakkumuleringsevne og CO2 absorberende egenskaber med til at gøre byggeriet energi- og miljørigtigt.

I Danmark genbruges omkring 95% af letbetonen fra nedrivningsaffald. Det betyder, at meget lidt letbeton ender på fyldpladser. Nedknust letbeton anvendes primært til vejbygning, hvor det er et eftertragtet materiale. I det perspektiv er letbeton også et miljørigtigt valg.

Letbeton giver desuden betydelige fordele med hensyn til sikkerhed, sundhed og indeklima. Letbeton er et uorganisk, robust og langtidsholdbart materiale, som ikke bidrager til råd og svamp.

Samtidig beskytter letbeton effektivt mod brand. Det betyder, at letbeton holder til mange generationers brug, hvilket også er en vigtig parameter for ansvarligt og bæredygtigt byggeri.

Med letbeton kan der ganske enkelt skabes sundt og miljørigtigt byggeri for både mennesker, klima og fremtiden