Indkøb II

Ud over de præmierede forslag indkøbte dommerkomitéen yderligere tre projekter. Disse projekter blev honoreret med hver 5.000 kr.

Forslaget viser et hovedrum som dannes af en dramatisk bølgende tagflade, der spænder mellem to parallelle vægflader, opbygget af rammeelementer.

Tagkonstruktionen er opbygget af nogle, meget originalt udtænkte elementer, der sammenkobles til en slags gitterkonstruktion. Den store spændvidde på 34 meter må give nogle enorme delelementer, der har svært ved at finde anvendelse i en anden bygningsform.