Takketale fra Christian Cold I forbindelse med Betonelement-Prisen og med Jørn Uzton-statuetten
Kære Dansk Beton, Betonelement-Forening, kolleger og alle I andre der er samlet her i dag for at vise interesse for dette vidunderlige materiale: Beton...........
"Beton" smag på ordet! "Beton" har måske i denne sal en positiv klang. På vej herind har vi i Jean Nouvels arbejde set en del af materialets føjelige potentiale, men i folkemunde har beton en klang af brutalisme og tristesse: Betonkommunisme, betonslum....endda ordet betonbyggeri anvendes af pressen som en entydig nedsættende term. Men dette fol-kehad er en vildfarelse, for beton har ikke kun ét udtryk - det brutale og triste. Beton rummer umådelige potentialer. Det tager aftryk af sine omgivelser. Det føjer sig efter den vilje som arkitekten demonstrerer i sit projekt og som entreprenøren senere udfører. Så når beton har et blakket ry, bør kritikken adresseres de arkitekter, bygherrer og entrepre-nører der har stået fadder til trøstesløse byggerier frem for mod materialet i sig selv.
Men det er vulgært - måske endda ukonstruktivt at pege fingre. Og således har man i Dansk Beton besluttet at hædre og derved inspirere. Vi - Entasis og Creo - har derfor glæden ved i år at modtage betonelementprisen for vores projekt - Emaljehaven ved Rentemestervej i Nord Vest.
Bebyggelsen ligger på den gamle Glud og Marstrand grund, og således bærer stedet på en historie om en tidlig og kendt Københavnsk industri. Her er et uendeligt antal "Madam Blå" blevet produceret - igen og igen og igen og igen. Et tidligt ikon af et industrielt produkt er grundens historie, og det var for os en historie som var værd at bygge videre på. Vi ønskede fra starten at skabe en byggeklods - et betonelement - hvis form, farve, glans, dybde m.m. kunne tåle repetitionen - i princippet i det uendelige. Warhol havde gjort det med Cambell Soup - Vi ønskede at skabe et betonelement der havde samme styrke i gentagelsen.
Bygherren - Søtoftegård - forstod og påskønnede ideen, og med bygherrens accept kunne ideen i skitsefasen foreligges Københavns Kommunes Stadsarkitekt - Jan Christiansen. Jeg tror at Jan meget hurtigt udtrykte hvad alle tænkte: Dette projekt er et "alt på et bræt"projekt - og med denne ærlige kritik enedes vi om at der skulle et tæt samarbejde til mellem alle parter for at vi kunne nå i mål.
Repetitionen var et motiv. Den tidlige industris hvide propre arkitektur var et andet motiv. Arkitekterne Poul Baumann og Knud Hansens boligbyggeri "Storgården" der ligger et solidt stenkast fra vores bebyggelse gav os yderligere motiver: Mod gaden (i vores tilfælde Nord) skulle facaden stå helt plan med vinduer helt i plan med elementets yderside - formelt - lidt stift. I kontrast hertil skulle vinduer danne dybe huller i facaden mod syd - mod haven, og hullerne skulle kontrasteres af udkragede altaner. Et stort skyggespil mod syd - en plan reflekterende facade mod nord. Varme og liv mod syd - formel facade mod nord.
Vores svar på disse programpunkter var at designe ganske få og små grundelementer hvis lille skala introducerede en human skala. Den slebne facade skulle sikre at elementerne ikke dannede grobund for alger og skidt. Vi fandt ud af at ved at slibe elementerne til en tarrazzolignende overflade ville 80 % af overfladen være sten frem for betonpasta. Problemet var at vi ikke kunne få danske elementfabrikanter til at levere varen. Vores gode bygherre knækkede denne nød ved at finde frem til en norsk leverandør der tog det som en selvfølge at betonelemeter skulle slibes. Stenene bestemte vi i samråd med leverandøren, og således norsk marmor bundet sammen i en grå pasta. Vi kan kun opfordre danske leverandører til at genoptage denne disciplin - for det gik jo godt!
Bygherre, kommune og Entasis vendte og drejede elementernes farve, glans etc. Vi diskuterede endda fugens dybde, bredde og farve i forbindelse med lokalplanen. Alle parter udviste ekstraordinær stor omsorg for detaljen, for vi skulle være sikre på at det svingede. Da vi nåede til en vis form for tryghed bordet rundt, blev projektet udbudt i totalentreprise hvor KPC vandt med Creo som arkitekt. Creo forstod og påskønnede forarbejdet og ideerne fra en entasis blev således båret i mål af Creo. Det kan lade sig gøre og derfor deler vi glæden ved betonelementprisen.
Som en betydelig ekstra anerkendelse står vi hos Entasis så som første modtager at Jørn Utzon-statuetten. Utzons arbejde er alt for mageløst originalt og omfattende til at det kan beskrives i en kort takketale - og vi kender desuden alle hans geniale leg med - netop beton og betonelementer. Jeg har før udtalt at vi ikke har ladet os inspirere stort at Utzon. Det kan opfattes som arrogant, men det skal forstås anderledes. Vi betragter Jørn Utzon som et unikum - et egentligt geni - hvis arbejde ikke kan eller skal kopieres. Og således mener vi ikke at der kan eller skal drages paralleller mellem vores arbejde og Jørns. Det mindsker ikke vores glæde ved denne pris. Tværtimod! Det perspektiverer vores glæde og taknemmelighed. Vi er uendeligt stolte over at være første modtagere af denne pris, der måske nok hædrer os, men som i vores øjne er den største anerkendelse af Jørn Utzons arbejde. Vi takker for denne sammenhæng og for en fantastisk dag i godt selskab.
"Beton" smag på ordet! "Beton" har måske i denne sal en positiv klang. På vej herind har vi i Jean Nouvels arbejde set en del af materialets føjelige potentiale, men i folkemunde har beton en klang af brutalisme og tristesse: Betonkommunisme, betonslum....endda ordet betonbyggeri anvendes af pressen som en entydig nedsættende term. Men dette fol-kehad er en vildfarelse, for beton har ikke kun ét udtryk - det brutale og triste. Beton rummer umådelige potentialer. Det tager aftryk af sine omgivelser. Det føjer sig efter den vilje som arkitekten demonstrerer i sit projekt og som entreprenøren senere udfører. Så når beton har et blakket ry, bør kritikken adresseres de arkitekter, bygherrer og entrepre-nører der har stået fadder til trøstesløse byggerier frem for mod materialet i sig selv.
Men det er vulgært - måske endda ukonstruktivt at pege fingre. Og således har man i Dansk Beton besluttet at hædre og derved inspirere. Vi - Entasis og Creo - har derfor glæden ved i år at modtage betonelementprisen for vores projekt - Emaljehaven ved Rentemestervej i Nord Vest.
Bebyggelsen ligger på den gamle Glud og Marstrand grund, og således bærer stedet på en historie om en tidlig og kendt Københavnsk industri. Her er et uendeligt antal "Madam Blå" blevet produceret - igen og igen og igen og igen. Et tidligt ikon af et industrielt produkt er grundens historie, og det var for os en historie som var værd at bygge videre på. Vi ønskede fra starten at skabe en byggeklods - et betonelement - hvis form, farve, glans, dybde m.m. kunne tåle repetitionen - i princippet i det uendelige. Warhol havde gjort det med Cambell Soup - Vi ønskede at skabe et betonelement der havde samme styrke i gentagelsen.
Bygherren - Søtoftegård - forstod og påskønnede ideen, og med bygherrens accept kunne ideen i skitsefasen foreligges Københavns Kommunes Stadsarkitekt - Jan Christiansen. Jeg tror at Jan meget hurtigt udtrykte hvad alle tænkte: Dette projekt er et "alt på et bræt"projekt - og med denne ærlige kritik enedes vi om at der skulle et tæt samarbejde til mellem alle parter for at vi kunne nå i mål.
Repetitionen var et motiv. Den tidlige industris hvide propre arkitektur var et andet motiv. Arkitekterne Poul Baumann og Knud Hansens boligbyggeri "Storgården" der ligger et solidt stenkast fra vores bebyggelse gav os yderligere motiver: Mod gaden (i vores tilfælde Nord) skulle facaden stå helt plan med vinduer helt i plan med elementets yderside - formelt - lidt stift. I kontrast hertil skulle vinduer danne dybe huller i facaden mod syd - mod haven, og hullerne skulle kontrasteres af udkragede altaner. Et stort skyggespil mod syd - en plan reflekterende facade mod nord. Varme og liv mod syd - formel facade mod nord.
Vores svar på disse programpunkter var at designe ganske få og små grundelementer hvis lille skala introducerede en human skala. Den slebne facade skulle sikre at elementerne ikke dannede grobund for alger og skidt. Vi fandt ud af at ved at slibe elementerne til en tarrazzolignende overflade ville 80 % af overfladen være sten frem for betonpasta. Problemet var at vi ikke kunne få danske elementfabrikanter til at levere varen. Vores gode bygherre knækkede denne nød ved at finde frem til en norsk leverandør der tog det som en selvfølge at betonelemeter skulle slibes. Stenene bestemte vi i samråd med leverandøren, og således norsk marmor bundet sammen i en grå pasta. Vi kan kun opfordre danske leverandører til at genoptage denne disciplin - for det gik jo godt!
Bygherre, kommune og Entasis vendte og drejede elementernes farve, glans etc. Vi diskuterede endda fugens dybde, bredde og farve i forbindelse med lokalplanen. Alle parter udviste ekstraordinær stor omsorg for detaljen, for vi skulle være sikre på at det svingede. Da vi nåede til en vis form for tryghed bordet rundt, blev projektet udbudt i totalentreprise hvor KPC vandt med Creo som arkitekt. Creo forstod og påskønnede forarbejdet og ideerne fra en entasis blev således båret i mål af Creo. Det kan lade sig gøre og derfor deler vi glæden ved betonelementprisen.
Som en betydelig ekstra anerkendelse står vi hos Entasis så som første modtager at Jørn Utzon-statuetten. Utzons arbejde er alt for mageløst originalt og omfattende til at det kan beskrives i en kort takketale - og vi kender desuden alle hans geniale leg med - netop beton og betonelementer. Jeg har før udtalt at vi ikke har ladet os inspirere stort at Utzon. Det kan opfattes som arrogant, men det skal forstås anderledes. Vi betragter Jørn Utzon som et unikum - et egentligt geni - hvis arbejde ikke kan eller skal kopieres. Og således mener vi ikke at der kan eller skal drages paralleller mellem vores arbejde og Jørns. Det mindsker ikke vores glæde ved denne pris. Tværtimod! Det perspektiverer vores glæde og taknemmelighed. Vi er uendeligt stolte over at være første modtagere af denne pris, der måske nok hædrer os, men som i vores øjne er den største anerkendelse af Jørn Utzons arbejde. Vi takker for denne sammenhæng og for en fantastisk dag i godt selskab.
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125